Норвеги патшалăхĕн гимнĕ
Норвеги патшалăх гимнĕ шутĕнче Ja, vi elsker dette landet (Çавăн пек, эпир ку çĕршыва юрататпăр) шутланать. Кĕввине Bjørnstjerne Bjørnson кĕвеленĕ. Саввине Rikard Nordraak çырнă. Гимна пĕрремĕш хут 1864 çулхи çу уйăхăн 17-мĕшĕнче Eidsvoll хулинче юрланă.
Сăмахĕсем
[тӳрлет | кодне тӳрлет]- Ja, vi elsker dette landet
- Ja, vi elsker dette landet,
- som det stiger frem
- furet, vejrbidt over vandet
- med de tusen hjem, -
- elsker, elsker det og tænker
- på vor far og mor
- og den saganat, som sænker
- drømme på vor jord.
- Dette landet Harald bjerged
- med sin kjæmperad,
- dette landet Haakon værged,
- medens Øjvind kvad;
- Olav på det land har malet
- korset med sit blod,
- fra dets høje Sverre taled´
- Roma midt imot.
- Bønder sine økser brynte,
- der en hær drog frem;
- Tordenskjold langs kysten lynte,
- så den lystes hjem.
- Kvinder selv stod op og strede,
- som de vare mænd;
- andre kunde bare græde;
- men det kom igjen!
- Visstnok var vi ikke mange;
- men vi strak dog til,
- da vi prøvdes nogle gange,
- og det stod på spil;
- ti vi heller landet brændte,
- end det kom til fald;
- husker bare, hvad som hændte
- ned på Fredrikshald!
- Hårde tider har vi døjet,
- blev tilsist forstødt;
- men i værste nød blåøjet
- frihed blev os født.
- Det gav faderkraft at bære
- hungersnød og krig,
- det gav døden selv sin ære -
- og det gav forlig.
- Fienden sit våben kasted,
- op visiret for,
- vi med undren mod ham hasted;
- ti han var vor bror.
- Drevne frem på stand af skammen
- gik vi søderpå;
- nu vi står tre brødre sammen
- og skal sådan stå!
- Norske mand i hus og hytte,
- tak din store gud!
- landet vilde han beskytte,
- skjønt det mørkt så ud.
- Alt, hvad fædrene har kjæmpet,
- mødrene har grædt,
- har den Herre stille læmpet,
- så vi vandt vor ret.
- Ja, vi elsker dette landet,
- som det stiger frem
- furet, vejrbidt over vandet
- med de tusen hjem.
- Og som fædres kamp har hævet
- det af nød til sejr,
- også vi når det blir krævet,
- for dets fred slår lejr.